West Coast Challenge byder i 2011-udgaven på et nyt løbsområde i forhold til de to tidligere år. Så farvel til Blåvand, Skallingen, militærområdet ved Oksbøl og de store plantager. Og goddag til en ny og spændende geografi. En geografi med samme karakteristika, men hvor I, der har været med de foregående år, igen kan få nye udfordringer med hensyn til banelægning, taktiske overvejelser og planlægning.
Den nye geografi (forsøges) hemmeligholdt frem til løbsstart. Om det lykkes, er svært at sige på forhånd, men som udgangspunkt, vil vi gøre forsøget. Så velkommen til usikkerheden! J
Generelt om det nye løbsområde kan vi sige, at det er MEGET unikt! Som Blåvand og omegn vil I komme til at opleve noget natur og nogle omgivelser, som er enestående – ikke kun for Danmark - men for hele verden. På en måde er det nye område måske også lidt ”nørdet” – både natur-mæssigt, men også AR-mæssigt. Nogle vil måske oplevet dele af området som ”for meget” imens andre vil blive dybt fascineret... (og I kan nok gætte hvilken vogn, vi er på: FASCINERET! J).
OBS: At race i det nye løbsområde vil være højst relevant som forberedelse til West Coast eXplorer 2012