August 10: Dødens gab og historiens vingesus

- Stemningsrapport fra West Coast Challenge 2010

Sidste år kunne vi efter en uges rekognoscering i sommerhus i Blåvand komme med en meget begejstret stemningsberetning fra en løbetur i et af løbsområdets helt specielle dele nemlig Skallingen - læs eller genlæs evt. beretningen nedenfor. Netop hjemvendt fra endnu en uge med forberedelser i Blåvand er der igen kommet "store øjeblikke" at berette om - DØDENS GAB!
 

Dødens gab

Det var overraskende fedt at køre mtb gennem klitterne bag sommerhusområdet. Stierne var enten overgroede med græs og marhalm eller belagt med flis. Så ikke de sædvanlige sandstier, hvor man skal af og trække hvert andet øjeblik - det var faktisk ret fed mountainbike med konstante op- og nedkørsler rundt mellem klitterne.

Og inde bagerst i klitrækkerne ligger en del af Tirpitz-stillingen, et bunker-kompleks, som var tiltænkt en vigtig rolle i det tyske kystforsvar under 2. verdenskrig.

10,6 meter høj, 3,5 meter tykke ydervægge, 578 m2 grundareal. 54,9 kilometers skudrækkevidde med den 495 kilo tunge pansergranat! Ud af ingenting står den store klods af en kanonbunker og fortæller sin egen stille historie om besættelsestiden.

Efter en risikabel kamp i cykelsko med at komme op ovenpå den store beton-klods for at tjekke en potentiel postplacering bliver mine skridt forsigtige. Da bunkeren i sin tid ikke blev bygget færdig er selve kanon-tårnet aldrig blevet monteret. Så midt oppe på beton-taget åbenbarer dødens gab sig overraskende. Vel 8-10 meter i diameter, cirka ligeså dybt, med duer flaksende op fra deres reder i de gamle gange. I bunden af hullet flyder et par døde duer rundt i ildelugtende brakvand, grønt og plumret, ikke til at vide, hvor dybt det er.

Pr. refleks står jeg forsigtigt ude ved kanten og kigger ned i hullet. Shit mand, der skal man ikke falde ned! Og shit mand, godt man ikke var en ung tysk mand tilbage i 1940'erne.

Vel nede igen sætter jeg kortet tilbage på cyklen og begiver mig videre på eventyr.

Juli 09: Førstehåndsberetning fra løbsområdet WCC

- Stemningsrapport fra West Coast Challenge 2009

”Jeg parkerer bilen. Skifter hurtigt til løbetøj. Vinden er strid fra vest, strandsandet fyger stikkende ind på mine ben. Strammer spændet på min Salomon sko og sætter i fart ned langs kysten.”

Netop hjemvendt fra en rekogniserings-tur i løbsområdet kan jeg simpelthen ikke lade være med at berette lidt om, hvordan den oplevelse var:

”Terrænet er for vanvittigt! Det er simpelthen ubeskriveligt specielt og unikt! Vesterhavet buldrer ind imod mig, jeg slår et slag op i klitterne for at tjekke en postplacering. Jeg lægger kompasset på, bevæger mig øst ud af klitrækken og tager de første skridt ud over ydermarsken”.

”Jeg rammer de første tidevandsrender, kan springe over de første. Fortsætter ud imod Ho Bugts vadehav. Floraen er meget speciel. Fuglelivet enormt. Når kystlinjen, søger langs kysten op i postplaceringen. Tjek. Og det gamle 4-cm kort passer sku! Der er nærmest perfekt overensstemmelse mellem de hundredvis af tidevandsrender og kortet”.

"Jeg gemmer kortet væk og læser i stedet terrænet for at finde de hurtigste vejvalg. Vegetationen er skiftende fra lav til knæhøj, undergrunden fra fast til sumpet og blød. Jeg må krydse utallige tidevandsrender, de største er op til 30 meter brede. Jeg løber på stigende vand, tidevandet kommer. Ofte er jeg i vand til brystet. Jeg synker i. Kommer op. Springer over. Søger ind i landet og tilbage ud til kysten. Små indsøer. Skærer et hjørne af ved at søge ud igennem Vadehavet. Læser terrænet, ikke kortet”.

”Store fisk der flygter foran mig i ’floderne’. Solen der kæmper om pladsen med skyerne. Vinden er forsat strid fra vest. Fugleflokke hænger over mig. En gruppe på vel 50 sæler på en sandbanke tæt under land følger undrende med - hvad er det, de ser? En ranglet dreng i stramme sorte tights, en rød cykeltrøje og med et kort i hånden. Hvad i alverden laver han der?”

Han er på eventyr! Og det skal du også :)

Vi håber at den lille løbsbeskrivelse har fået dig til at glæde dig endnu mere. Og hvis du ikke allerede er tilmeldt – så skynd dig ind og gør det her: TILMELDING.

Og så lige en lille sjov bemærkning at runde af på. Bedst som jeg løb og tjekkede postplaceringer blev idyllen afbrudt for et kort øjeblik. Næsten tilbage ved bilen skulle jeg passere et kraftigt el-hegn. Godt træt med tunge ben vælger jeg at kravle under i stedet for over. RAP! Av for s….! Med gennemblødt tøj efter de mange vandpassager, våde tights der klæber sig til kroppen og begge fødder solidt plantet i 5-10 cm sjap-vand snitter jeg det kraftige el-hegn med min ene balde. Av for s….!